Snart er det den tid på året, hvor ønskelisterne sendes rundt, og julegaverne skal i hus. Er der en af dine kære, som du mangler en gaveide til? Så kan du med fordel læse med her, hvor du inspireres til gaver med velvære.
Professionel massage til at løsne op
“Uh, jeg kunne godt bruge en massage”, “jeg har simpelthen så ond i nakken for tiden”. Hvor mange gange har du ikke hørt sætninger som disse? Både fra familie, venner og kollegaer, men også fra din egen mund. Derfor kan et gavekort til massage hos professionel massør være den helt perfekte gave, under juletræet hos en af dine nærmeste.
Der er ikke noget som en god omgang massage til at løsne op for spændinger og ubehag. Så læs om gavekortet, hvis du vil glæde end i dit liv med ro og velvære.
Et skønt hjemmesæt
Foruden at give et gavekort til massage eller anden velvære, kan du give et velvære-sæt, som kan bruges i hjemmet. Sådan et sæt kan indeholde mange forskellige ting: faceroller, gua sha sten, massageolie, lækkert te, meditationsmusik, velværes-bøger, ansigtsmasker, opskrift på sunde lækkerier som smoothies og meget meget. Hvad der skal i sættet, afhænger af modtageren og dit budget. Du kan også skrive og vedlægge en lille besked med en guide til, hvordan eller hvornår tingene skal bruges. Måske du inviterer dig selv på spaaften, så det er noget, I kan gøre sammen?
Sådan en gave er også perfekt til ham eller hende, der ikke rigtig ønsker sig noget – for hvem vil ikke gerne have lidt forkælelse i ny og næ?
Hvorfor give velvære i gave?
Der er mange gode grunde til, at velvære er en skøn gave både at give og modtage i julegave. For det første viser det, at du bekymrer dig om modtagerens velbefindende. Det kan være, at personen er gået gennem en svær tid, har oplevet et stort pres på arbejde eller lignende, og derfor trænger ekstra meget til forkælelse. Du kan være sikker på, at personen vil føle sig set og værdsat. Massage kan være utrolig godt for dit helbred og din krop. Det kan være med til løsne op, fjerne ubehag og give mere mentalt overskud. Derfor er det også en perfekt pause fra hverdagens stress og jag.
For noget andet er sådan noget som massage en oplevelse. Et minde, som personen kan tage med sig videre i livet – særligt hvis det er noget, som du og personen gør sammen. Oplevelser er nogle af de bedste gaver, fordi de bliver ved med at give. Der er glæde ved modtagelsen, ved selve oplevelsen og ved mindet efterfølgende.