You are currently viewing 5 gaveønsker til dig, der gerne vil i bedre form

5 gaveønsker til dig, der gerne vil i bedre form

Kunne du godt tænke dig at komme i bedre form, er det måske ikke nogen dum idé med et par gaveønsker, der vil kunne hjælpe dig i disse bestræbelser. I artiklen her kommer vi med 5 forslag til, hvad dig – der gerne vil i bedre form – vil kunne ønske sig til jul, fødselsdag eller lignende.

Der er mange gode argumenter for at arbejde med sin form og fysisk. Først og fremmest hænger ens fysiske tilstand stærkt sammen med ens mentale helbred.

Dyrker man ofte motion, øges ens mentale overskud, og man får lettere ved at blive det menneske, som man ønsker at være.

Derudover bidrager hyppig motion til øget sundhed, der formentlig vil føre til, at man lever endnu længere, end hvis man ikke dyrkede motion.

Sidst, men ikke mindst er der visuelle gevinster at hente ved at komme i form. En flot slank krop er nemlig nu engang bare mere tiltrækkende end en slasket, fedladen krop. Kommer du i god form, vil det derfor uden tvivl øge din værdi på kødmarkedet – ikke dumt, vel?

Der er mange måder, hvorpå man kan komme i god form. En oplagt mulighed er via hyppige løbeture eller jævnlige besøg i fitnesscentret.

Dog er det ikke særligt fristende med en løbetur, hvis vejret er håbløst, og det er ej heller alle, der kan finde tid til at frekventere det lokale fitnesscenter så ofte, som de ellers gerne ville. Derfor vil det hjælpe langt de fleste med træningsremedier i hjemmet, og det her, vi kommer ind i billedet.

Herunder kommer vi med nemlig 5 forslag til gaveønsker, du kan tilføje til din ønskeliste, sæt du ønsker at komme i bedre form.

En træningsmåtte

Med en træningsmåtte vil du kunne lave en masse forskellige mave- og rygøvelser. Tilmed vil du med sådan en måtte kun praktisere yoga.

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du vil kunne lave på en træningsmåtte, og en stor fordel ved en sådan måtte er, at den let kan pakkes sammen, så den nærmest ikke fylder noget. Uanset om du bor i et stort palæ eller en lille etværelseslejlighed, vil du derfor let kunne finde plads til en træningsmåtte.

Håndvægte

Ligesom en træningsmåtte, så fylder et sæt håndvægte heller ikke alverden, hvor vi mener, at alle vil kunne finde plads til et sådant sæt. Håndvægte er et særligt godt ønske, hvis du godt kunne tænke dig at øge din muskelmasse i armene og brystet.

Gode løbesko

Hvis du løber i dårligt fodtøj, risikerer du at få en masse unødvendige skader, der forpurrer dine planer om at komme i god form.

Derfor er gode løbesko et ’must have’, hvis du påtænker at komme i form via hyppige løbeture.

En træningselastik

Der er virkelig mange træningsmuligheder med en træningselastik, hvilket er en af hovedårsagerne til, at sådanne er blevet så populære, som de er de seneste år.

En anden hovedårsag er, at en træningselastik nærmest ingenting fylder, hvor alle har plads til en sådan i privaten.

En skridttæller

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man hver eneste dag går minimum 10.000 skridt. Det er dog langt fra alle, der imødekommer dette fine råd.

Vores erfaring er, at det bliver væsentligt lettere at imødekomme rådet, hvis man investerer i en skridttæller, der kan holde regnskab på ens daglige antal skridt.

Find flere ideer til dine juleønsker her.